Nice guy-syndrom: derfor siger du ja når du mener nej

Hun spørger: “Hvad har du egentlig lyst til?”

Du åbner munden. Der kommer ikke noget.

Du vil gerne svare hende. Du kan bare ikke finde noget derinde at svare med. Senere sidder du med telefonen i hånden og leder efter et svar på nettet.

Det du leder efter, har et navn. De fleste kalder det nice guy-syndrom efter Robert Glovers bog “No More Mr. Nice Guy”. På dansk siger vi den flinke fyr. Sådan en rigtig flink en. Ham man kan regne med. Ham der aldrig er til besvær.

Jeg kalder det et mønster, ikke et syndrom. Et syndrom lyder som noget du har. Et mønster er noget du har lært. Og det du har lært, kan du lære om.

Jeg ved det fordi jeg har levet det. Sexolog, over 300 foredrag og mere end 40 år i mønstret før jeg fandt vejen ud. Den her artikel er den jeg ledte efter dengang.

Hvad er nice guy-syndrom?

Mønstret er en kontrakt du skrev under på som barn, uden at vide det: Hvis jeg er flink nok, sød nok, dygtig nok – så bliver jeg elsket. Så sker der ikke noget galt.

Kontrakten har en pris. Du lærer at en andens behov vejer tungere end din egen mavefornemmelse. Du lærer at læse rummet før du mærker dig selv. Du bliver ekspert i hvad alle andre har lyst til – og analfabet i hvad du selv har lyst til.

Og så er der den skjulte del af kontrakten. Den flinke fyr giver ikke gratis. Han fører regnskab. Når jeg gør alt det her for dig, så skylder du mig kærlighed, anerkendelse, sex. Problemet er bare at ingen andre har skrevet under. Så han venter på en betaling der aldrig kommer – og bliver bitter, passiv-aggressiv eller bare mere og mere tom.

Det er et barn der fandt en overlevelsesstrategi – og en voksen mand der aldrig fik opsagt kontrakten.

Hvor kommer mønstret fra?

Ikke fra dig. Fra din træning.

Vi er opdraget til at være søde. Til at bevare den gode stemning. Til at lukke ned for kroppens signaler når de er ubelejlige. Det starter tidligt, og det starter forskelligt – en far der ikke måtte gøres vred, en mor der ikke kunne rumme mere, en kultur hvor en rigtig dreng ikke græder, og en sød dreng ikke siger fra.

Jeg fik min træning som 7-årig. Min far fik en blodprop i hjertet, og over familien blev der lagt en regel: Du må ikke gøre din far oprørt, for så kan han dø. Al vrede, al protest, alt besvær blev lukket ned. Jeg lærte at regulere mig selv før nogen bad om det. Jeg blev den flinke. Der gik 40 år før jeg opdagede hvad det havde kostet.

Din historie er en anden. Men mekanismen er den samme: Et sted lærte din krop at det var farligt at fylde. Og kroppen glemmer ikke. Den tager træningen med ind i parforholdet, ind på arbejdet, ind i sengen.

Det er derfor skylden ikke hjælper dig. Mønstret er ikke din skyld. Det er træning. Og træning kan ændres.

Hvordan ved du om du står i mønstret?

Mærk efter om du genkender dig selv her:

• Du siger ja mens hele din krop siger nej – og opdager det først bagefter.
• Du går i sort når nogen spørger hvad du har lyst til. I restauranten, i sengen, i livet.
• Du undgår konflikter for næsten enhver pris. Prisen betaler du i det skjulte.
• Du gør ting for andre og bliver såret når de ikke gør det samme for dig – men du siger det aldrig højt.
• Du har styr på det udadtil. Indeni er der tomt.
• Du mærker mest dig selv gennem en skærm, sent om aftenen når ingen ser dig.

Måske sidder én af sætningerne ubehageligt præcist. Så er det værd at se på hvad der sker når dit eget ønske kommer på spil.

Jeg har selv stået i det så langt ude at det blev komisk. Som 19-årig ville jeg gerne have sex med min kæreste. Hun ville ikke. Og den konflikt kunne jeg slet ikke håndtere. Så jeg brugte min mormor som talerør: “Min mormor siger at når man har været sammen i noget tid, så er det naturligt at have sex.”

Min mormor!

I dag kan jeg grine af det. Dengang var det bare sandheden om mit liv: Jeg kunne ikke stå i en konflikt med mit eget ønske på spil. Så jeg lod en autoritet tage den for mig. Og at hendes nej slet ikke skulle forhandles, det forstod jeg ikke dengang. Det er mønstret i koncentrat.

Hvad har porno og rejsningsbesvær med mønstret at gøre?

Porno kan blive et sted hvor behovet får lov at leve uden risikoen for et nej, en konflikt eller et andet menneskes blik. Sådan var det for mig. Jeg var dybt pornoafhængig i mange år.

Vejen ud begyndte da jeg spurgte: Hvad er det jeg ikke kan sige højt som pornoen er blevet et sprog for?

For nogle fylder skammen eller konflikten med deres egne værdier mest. For andre er kontrollen gledet så langt væk at pornoen fortsætter trods tydelige konsekvenser. Det folder jeg mere ud i artiklen om pornoafhængighed.

Rejsningsbesvær og præstationsangst kan også hænge sammen med mønstret. Kroppen siger nogle gange det hovedet ikke vil høre. En pik er ærlig. Den kan ikke please.

Når en mand har sagt ja til for meget i for lang tid kan kroppen blive det sted hvor sandheden stadig kommer til orde.

Det vi ikke tør udtrykke i sengen, tør vi heller ikke udtrykke på arbejdet, i parforholdet eller over for os selv. Det er én og samme tavshed. Derfor er sengen ikke et sidespor når vi taler om den flinke fyr. Den er ofte det ærligste sted at starte.

Kan du selv bryde mønstret eller skal du have hjælp?

Begge dele kan være rigtigt. Lad mig være ærlig om begge dele.

Det du kan gøre selv, allerede i morgen: Sig nej til én ting du plejer at sige ja til. Én ting. Kollegaen der vil bytte vagt. Mødet du ikke behøver at sidde med på. Invitationen din krop allerede har afvist.

Det kommer til at føles forkert. Maven snører sig sammen, og en stemme siger at nu bliver de sure, nu falder det hele fra hinanden. Det er træningen der protesterer. Det føles ikke godt. Det er rigtigt. Og kollegaen overlever. Det gør du også!

Gør det igen i overmorgen. Mønstret blev bygget af tusind små ja’er. Det brydes af mange små nej’er.

Nogle mønstre sidder så dybt at et enkelt nej til kollegaen ikke flytter dem. Du forstår måske allerede hvorfor du gør det og hører dig stadig sige ja mens kroppen spænder.

Mønstret bor også i kroppen. Derfor øver vi et nyt svar mens uroen er der. Et nej. Et ønske. En sætning du plejer at sluge.

Gå sammen med en der har gået vejen. En der kan høre hvad du ikke siger og stopper dig når du prøver at please dig gennem samtalen. For det er du sandsynligvis blevet temmelig god til.

Det er det arbejde jeg laver med mænd. Walk-and-talk på Frederiksberg eller online, altid 1:1.

Du er ikke fucked up

Du har bare aldrig lært at være dig selv. Det er en træning du fik før du kunne vælge den fra. Det mønster kan ændres.

Du behøver heller ikke vide præcis hvad du vil sige før du tager kontakt. Du kan begynde med den sætning der allerede ligger i artiklens første spørgsmål:

“Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til.”

Send den til 20 42 42 62. Det er et ærligt sted at begynde.

Eller start med en gratis forsamtale på telefon eller video. Ca. 20 minutter. Ingen binding.