Mandecoach i København: Mathias Valentino

Jeg har stået, hvor du står

I gymnasiet kunne jeg ikke få den op den aften, jeg havde håbet skulle være min debut. Jeg lå der, rød i hovedet, og en stemme i mig sagde: der er noget galt med dig. Den stemme blev hængende i årevis.

Udadtil havde jeg styr på det. Jeg var den søde, den sympatiske, ham man kunne regne med. Indeni bar jeg på rejsningsbesvær, tidlig sædafgang og en mave, der knugede sig sammen, hver gang jeg tænkte “hvad nu hvis det sker igen”. Jeg sagde ja, når jeg mente nej. Jeg pleasede for at blive holdt af. Og når det hele blev for meget, flygtede jeg ind i porno — et sted, hvor ingen kunne se mig, og ingen kunne stille krav.

Det værste var ikke kampene. Det var tavsheden. I årevis sagde jeg det ikke højt til et eneste menneske.

Så besluttede jeg at se det i øjnene. Der var ingen quick fix. Jeg stødte panden mod muren i blindgyde efter blindgyde, mødte skyggesider og spøgelser, jeg helst var løbet fra. Det var hårdt. Det tog år. Og det var — og er — det hele værd.

Det er den vej, jeg går med mænd i dag. Jeg har selv gået den. Walk my talk. Og talk my walk.