Sæt grænser: mærk nej’et i kroppen før du når at sige ja

Din kollega spørger om du kan tage hans vagt på lørdag. Du mærker det med det samme. Maven snører sig sammen. Et nej er allerede på vej.

Så hører du dig selv sige: “Ja, det er fint. Det skal jeg nok.”

Nej’et nåede aldrig ud.

Det blev overhørt. Igen.

Jeg kender det indefra. Jeg har sagt ja hele mit liv – for at blive holdt af, for at undgå at være til besvær, for at bevare den gode stemning. Jeg er sexolog, og det jeg arbejder med – samtykke, grænser, kroppens ja og nej – er præcis det jeg selv var dårligst til.

Hvorfor er det så svært at sige fra?

Vi siger ja for ikke at ødelægge den gode stemning. Men her er sagen: hvis du sidder med en klump i maven, så er der ingen god stemning. En god stemning kræver at begge har det godt. Har den ene ondt i maven, er der ikke nogen god stemning – der er en anden der bliver prioriteret på din bekostning.

Vi er opdraget til det. Til at være søde, rare, omgængelige. Til at overhøre kroppens signaler når de er ubelejlige. Det er en træning du fik som barn før du kunne vælge den fra. Kroppen kender godt sit nej. Du har bare lært at køre udenom det.

Kroppen ved det før hovedet

Mange nej’er viser sig i kroppen før de bliver til en tanke. Maven snører sig sammen. Brystet spænder. Du får lyst til at trække dig.

Nej’et er allerede der. Så går hovedet i gang med at forklare hvorfor du alligevel bør sige ja.

Øvelsen begynder med at opdage det øjeblik. Næste gang nogen beder dig om noget, så vent 2 sekunder. Mærk efter før du svarer.

Hvad siger kroppen?

Det er der grænsen bor: i en fornemmelse du har lært at overhøre.

Hvordan ved du om du har svært ved at sætte grænser?

Måske kender du det her:

• Du siger ja og fortryder det i samme sekund ordene er ude.
• Du kan ikke huske sidst du sagde nej uden at undskylde for det.
• Du gør ting for andre og venter i det stille på at de gør det samme for dig.
• Du får dårlig samvittighed bare ved tanken om at sige nej.
• Du tror et nej skal forsvares. Et ja behøver jo ingen forklaring.
• En stemme siger at dit nej ødelægger det hele: at folk bliver sure og forsvinder.

Hvis du genkender flere af sætningerne, er dit nej sandsynligvis stadig intakt.

Du hører det bare for sent.

Når grænsen hverken skal sluges eller råbes

Når mænd endelig prøver at sætte en grænse, ryger de tit i 2 grøfter. Den ene er at give efter fordi modstanden føles for stor. Den anden er at eksplodere efter at have tiet så længe at det hele vælter ud på én gang.

Der findes en tredje bevægelse. Du mærker nej’et, bliver stående og siger det uden at gøre den anden forkert.

Det kan lyde så enkelt som: “Det her er ikke okay. Sådan vil jeg ikke tales til.”

Ingen trussel. Ingen lang forklaring. Bare sandt.

Det er lettere når kroppen ikke allerede er kørt helt op i alarm. Derfor hænger grænser og vejrtrækning sammen.

Du sætter grænsen for din egen skyld. Et nej du mener, er mere værd end et ja du ikke mener.

Start i det små

Du skal ikke begynde med den sværeste samtale i dit liv. Du skal begynde småt.

Sig nej til én lille ting du plejer at sige ja til. Kollegaen der vil bytte vagt. Invitationen din krop allerede har afvist. Retten du egentlig ikke vil have på restauranten.

Det kan føles helt forkert. Ansigtet bliver varmt. Du får lyst til at trække ordene tilbage. En stemme fortæller dig at de andre bliver skuffede.

Når du ved at situationen er sikker, kan ubehaget være den gamle træning der protesterer. Bliv stående lidt længere. Den anden klarer sig.

Det gør du også.

Grænser bliver stærkere i de mange små øjeblikke hvor du vælger at tage dit eget nej alvorligt.

Og den indre stemme

Der er en sidste ting der holder dig fast: måden du taler til dig selv på. For at kunne undertrykke dine behov år efter år, har du været nødt til at tro at de ikke var så vigtige. At det du vil, er for meget. At du er til besvær.

Det passer ikke. Det er en gammel stemme fra dengang du lærte at gøre dig lille. Dine behov tæller lige så meget som alle andres. Næste gang stemmen siger “lad nu være, det er ikke det værd” – så læg mærke til den. Du behøver ikke tro på den.

Hvornår har du brug for hjælp?

Du kan begynde selv. Træn de 2 sekunder. Mærk efter før du svarer. Sig nej til én lille ting. De små gentagelser øver et nyt svar.

Når du mærker nej’et og stadig hører dig selv sige ja, kan det hjælpe at have nogen med. Især hvis mønstret har kostet dig et parforhold, din energi eller fornemmelsen af hvem du selv er.

Det øver jeg med mænd. Walk-and-talk på Frederiksberg eller online. Altid 1:1.

Du er ikke til besvær

Du er ikke til besvær. Du har lært at andres behov tæller mere end dine.

Du kan begynde at tage dine egne behov alvorligt. Ét lille nej ad gangen.

Hvis du vil øve dig et sted hvor ingen bliver sure, kan du begynde med en SMS til mig:

“Jeg har svært ved at sige nej.”

Send den til 20 42 42 62. Så aftaler vi en gratis forsamtale på telefon eller video. Ca. 20 minutter. Ingen binding.