Midtvejskrise hos mænd: Du har alt og føler dig tom indeni
Det var 2024. Mange år efter min første lange sygemelding med stress væltede jeg midt i en yogastilling. Det var øresten. I månederne efter fulgte depression, angst og et halvt års sygemelding.
På det tidspunkt holdt jeg foredrag om kroppens nej og sagde stadig ja til alt. Efterspørgslen var høj. Kalenderen var fuld. Min egen krop havde prøvet at få min opmærksomhed længe.
Det var temmelig pinligt. Også meget præcist.
Måske ser dit liv også pænt ud udefra. Huset, jobbet, familien, bilen i indkørslen. Du har gjort meget af det rigtige. Og alligevel ligger du vågen med en uro der ikke vil stilne.
Måske spurgte din partner forleden: “Hvad har du egentlig lyst til?” Og du gik i stå. Ikke fordi du er ligeglad. Fordi du ikke rigtig kan mærke det.
Hvad kan en midtvejskrise være?
Ordet kalder hurtigt billeder frem. Den røde sportsvogn. Affæren. Manden der sprænger sit liv i luften. Nogle gør det. Hos andre begynder det mere stille. Du bliver irritabel over småting. Arbejdet føles tungt. Du kan ikke svare når nogen spørger hvad du selv har lyst til.
Du kan have bygget et liv som andre beundrer og stadig være blevet væk i det. Den rolle der gjorde dig ansvarlig og nødvendig har måske fyldt så meget at du ikke længere kan høre resten af dig selv.
Hvorfor rammer det dig nu?
Du har sandsynligvis gjort meget af det der blev forventet. Taget ansvar. Sagt ja. Været den gode søn, den gode kollega, den gode forsørger.
Du har brugt et helt liv på at mærke efter hvad alle andre havde brug for. Ikke så underligt at din egen fornemmelse er blevet tavs.
Det er nice guy-mønstret et par årtier inde. Du pleaser. Præsterer. Gør dig nyttig. Og på et tidspunkt kan du ikke længere mærke hvad der er dit.
Hvordan genkender du det?
Måske genkender du noget af det her:
- Du har meget af det du engang ønskede dig og føler dig tom indeni.
- Din partner spørger hvad du har lyst til, og du går i sort.
- Der er en uro i kroppen der ikke vil stilne, og du kan ikke sætte ord på den.
- Du præsterer på højt niveau og tænker tit: Er det sådan her livet skal være?
- Folk ser op til dig, og du har aldrig følt dig mere alene.
- Du fantaserer om at sprænge det hele i luften: jobbet, huset eller forholdet.
Listen er en anledning til at standse. Har du gennem længere tid mistet lysten til det du plejer at holde af, mangler energi eller sover markant dårligere, så tal med din læge. Tomhed og uro kan høre til en livskrise. De kan også være tegn på depression, stress eller noget fysisk. Lægen og samtalen kan noget forskelligt. Brug begge hvis du har brug for det.
Uroen fortjener din opmærksomhed
Den fortæller dig ikke nødvendigvis hvad du skal gøre. Så lad sportsvognen stå et øjeblik.
Begynd med at lægge mærke til hvornår uroen kommer. Hvad skete der lige før? Hvad sagde du ja til? Hvilken samtale udskyder du?
Mere arbejde, en ny bil, en affære eller et glas mere kan dulme et øjeblik. Uroen giver dig oplysninger. Du bestemmer stadig hvad du gør med dem.
Start småt
Gå tilbage til spørgsmålet: Hvad har du egentlig lyst til? Begynd i det små. Sig ja til én ting der kun er din. Sig nej til én ting du ellers ville glide med på. Bliv lidt længere i en samtale du plejer at lukke ned.
Du behøver ikke have hele svaret. Du skal bare begynde at høre det du allerede mærker.
Hvornår har du brug for hjælp?
Når tomheden har stået på længe. Når du ikke længere kan kende forskel på hvad der er dit og hvad der er forventninger. Når du får lyst til at rive hele dit liv ned bare for at mærke noget.
Så kan det hjælpe at tale med en der selv har gået vejen. En der kan høre hvad du ikke siger og som ikke lader dig please dig igennem samtalen.
Det er arbejdet jeg går ind i med mænd. Walk-and-talk på Frederiksberg eller online. Altid 1:1.
Du er ikke for sent ude
Du behøver ikke vide hvordan resten af dit liv skal se ud. Start med den sætning der allerede er sand.
“Jeg kan ikke blive ved sådan her.”
Send den til 20 42 42 62. Eller start med en gratis forsamtale på telefon eller video.






