Nice guy-syndrom: derfor siger du ja, når du mener nej

Klokken er 23. Huset er stille. Hun spurgte igen i dag: “Hvad har du egentlig lyst til?” Og du gik i stå. Du ville gerne svare hende. Du kunne bare ikke finde noget derinde at svare med.

Nu sidder du her og googler.

Det, du leder efter, har et navn. De fleste kalder det nice guy-syndrom efter Robert Glovers bog “No More Mr. Nice Guy”. På dansk siger vi den flinke fyr. Sådan en rigtig flink en. Ham man kan regne med. Ham der aldrig er til besvær.

Jeg kalder det et mønster, ikke et syndrom. Et syndrom lyder som noget, du har. Et mønster er noget, du har lært. Og det, du har lært, kan du lære om.

Jeg ved det, fordi jeg har levet det. Sexolog, over 300 foredrag – og mere end fyrre år i mønstret, før jeg fandt vejen ud. Den her artikel er den, jeg ledte efter dengang.

Hvad er nice guy-syndrom?

Mønstret er en kontrakt, du skrev under på som barn, uden at vide det: Hvis jeg er flink nok, sød nok, dygtig nok – så bliver jeg elsket. Så sker der ikke noget galt.

Kontrakten har en pris. Du lærer, at en andens behov vejer tungere end din egen mavefornemmelse. Du lærer at læse rummet, før du mærker dig selv. Du bliver ekspert i, hvad alle andre har lyst til – og analfabet i, hvad du selv har lyst til.

Og så er der den skjulte del af kontrakten. Den flinke fyr giver ikke gratis. Han fører regnskab. Når jeg gør alt det her for dig, så skylder du mig kærlighed, anerkendelse, sex. Problemet er bare, at ingen andre har skrevet under. Så han venter på en betaling, der aldrig kommer – og bliver bitter, passiv-aggressiv eller bare mere og mere tom.

Det er et barn, der fandt en overlevelsesstrategi – og en voksen mand, der aldrig fik opsagt kontrakten.

Hvor kommer mønstret fra?

Ikke fra dig. Fra din træning.

Vi er opdraget til at være søde. Til at bevare den gode stemning. Til at lukke ned for kroppens signaler, når de er ubelejlige. Det starter tidligt, og det starter forskelligt – en far der ikke måtte gøres vred, en mor der ikke kunne rumme mere, en kultur, hvor en rigtig dreng ikke græder, og en sød dreng ikke siger fra.

Jeg fik min træning som syvårig. Min far fik en blodprop i hjertet, og over familien blev der lagt en regel: Du må ikke gøre din far oprørt, for så kan han dø. Al vrede, al protest, alt besvær blev lukket ned. Jeg lærte at regulere mig selv, før nogen bad om det. Jeg blev den flinke. Der gik fyrre år, før jeg opdagede, hvad det havde kostet.

Din historie er en anden. Men mekanismen er den samme: Et sted lærte din krop, at det var farligt at fylde. Og kroppen glemmer ikke. Den tager træningen med ind i parforholdet, ind på arbejdet, ind i sengen.

Det er derfor, skylden ikke hjælper dig. Mønstret er ikke din skyld. Det er træning. Og træning kan ændres.

Hvordan ved du, om du står i mønstret?

Mærk efter, om du genkender dig selv her:

• Du siger ja, mens hele din krop siger nej – og opdager det først bagefter.
• Du går i sort, når nogen spørger, hvad du har lyst til. I restauranten, i sengen, i livet.
• Du undgår konflikter for næsten enhver pris. Prisen betaler du i det skjulte.
• Du gør ting for andre og bliver såret, når de ikke gør det samme for dig – men du siger det aldrig højt.
• Du har styr på det udadtil. Indeni er der tomt.
• Du mærker mest dig selv gennem en skærm, sent om aftenen, når ingen ser dig.

Ramte bare én af dem? Så læs videre.

Jeg har selv stået i det, så langt ude, at det blev komisk. Som tyveårig kunne jeg ikke sige til min kæreste, at jeg ville have sex med hende. Jeg kunne ikke få ordene ud af min egen mund. Så jeg brugte min mormor som talerør: “Min mormor siger, at når man har været sammen i nogle måneder, så er det naturligt at have sex.”

Min mormor!

I dag kan jeg grine af det. Dengang var det bare sandheden om mit liv: Jeg kunne ikke udtrykke, hvad jeg havde lyst til – så en autoritet måtte sige det for mig. Det er mønstret i koncentrat.

Hvad har porno og rejsningsbesvær med mønstret at gøre?

Her kommer den del, de færreste taler om. Jeg er sexolog, og jeg kommer til mønstret nedefra – fra kroppen og sengen og op i livet. Derfra ser tingene anderledes ud.

Porno er sjældent det egentlige problem. Porno er et sprog. Når en mand ikke kan sige højt, hvad han har brug for – i sit parforhold, i sit liv – så finder behovet et andet sted at tale fra. Et sted uden krav, uden risiko for afvisning, uden nogen, der ser ham. Jeg har selv været dybt pornoafhængig i mange år. Jeg er det ikke mere. Og vejen ud gik aldrig gennem skam eller viljestyrke. Den gik gennem ét spørgsmål: Hvad er det, jeg ikke kan sige højt, som pornoen er blevet et sprog for?

Det samme gælder rejsningsbesvær og præstationsangst. Kroppen siger det, hovedet ikke vil høre. En pik er ærlig. Den kan ikke please. Når en mand har sagt ja til alt for meget i alt for lang tid, er kroppen tit det eneste sted, hvor sandheden stadig taler.

Det vi ikke tør udtrykke i sengen, tør vi heller ikke udtrykke på arbejdet, i parforholdet eller over for os selv. Det er én og samme tavshed. Derfor er sengen ikke et sidespor, når vi taler om den flinke fyr. Den er ofte det ærligste sted at starte.

Kan du selv bryde mønstret – eller skal du have hjælp?

Begge dele kan være rigtigt. Lad mig være ærlig om begge dele.

Det du kan gøre selv, allerede i morgen: Sig nej til én ting, du plejer at sige ja til. Én ting. Kollegaen, der vil bytte vagt. Mødet, du ikke behøver at sidde med på. Invitationen, din krop allerede har afvist.

Det kommer til at føles forkert. Maven snører sig sammen, og en stemme siger, at nu bliver de sure, nu falder det hele fra hinanden. Det er træningen, der protesterer. Det føles ikke godt. Det er rigtigt. Og kollegaen overlever. Det gør du også!

Gør det igen i overmorgen. Mønstret blev bygget af tusind små ja’er. Det brydes af mange små nej’er.

Hvornår det kræver en at gå med: Nogle mønstre sidder fast indefra. Når træningen har årtier på bagen. Når pornoen er blevet en daglig flugt, du ikke kan styre. Når du måske har prøvet en psykolog og stadig står det samme sted. Mønstret bor i kroppen, og du har prøvet at tænke dig ud af noget, der skal mærkes ud.

Her er det ufravigeligt: Gå sammen med en, der har gået vejen. En, der kan høre, hvad du ikke siger – og som ikke lader dig please dig igennem samtalen, for det er du verdensmester i.

Det er det arbejde, jeg laver med mænd. Walk-and-talk på Frederiksberg eller online – få mænd ad gangen.

Du er ikke fucked up

Du har bare aldrig lært at være dig selv. Det er en træning, du fik, før du kunne vælge den fra – og en træning, du kan ændre nu.

Det første skridt er tyve minutter, hvor du ikke skal præstere noget som helst. En gratis forsamtale, på telefon eller video. Du behøver ikke have styr på, hvad du vil sige. De fleste mænd, der tager kontakt, har svært ved at sætte ord på det. Det er derfor, de tager kontakt.

Send en SMS til 20 42 42 62 med én linje om, hvad der bragte dig herhen. Det er det letteste skridt. Eller book forsamtalen på autentiskmand.dk/kontakt-mandecoach.

Og sidder du med den her artikel klokken 23 – så ved du nok hvorfor…